Sider

09.07.2013

Hvid chokolademousse med passionsfrugt og lakrids

Serverede denne lækre dessert for damerne i lørdags, som var meget begejstrede. Elsker kombinationen af den søde hvide chokolade og det syrlige passionsfrugt. Og så selvfølgelig med et strejf af lakrids :-)

Til ca. 6 personer brugte jeg;

225 g god hvid chokolade
3 3/4 dl piskefløde
9 pasteuriserede æggeblommer
75 g sukker

9 passionsfrugter
1 blad husblas
Ca. 1 dl vand
Sukker 
Evt. Lakrids pulver

Hak den hvide chokolade groft og smelt forsigtigt over et vandbad. Pisk fløden til skum. Pisk æggeblommer og sukker let og luftigt, og bland det smeltede hvide chokolade i. Vend forsigtigt flødeskummen i blandingen lidt efter lidt. Fordel moussen i portionsglas og sæt på køl i min. 4 timer. 

Halver passionsfrugterne og skrab frugtkødet ud og ned i en gryde. Tilsæt 1 dl vand samt lidt sukker. Lad det koge op og tag af varmen. Opblød husblas i lidt vand. Si kernene fra passionsfrugterne og lad det køle af en smule. Tilsæt husblas. Hæld forsigtigt passionfrugtsaften over den hvide chokolademousse, når moussen har sat sig efter et par timer. 

Jeg dryssede lidt raw liquoricepowder fra Johan Bülow på inden servering. Mums!!



                






Ingen kommentarer:

Send en kommentar