Sider

08/10/2013

Hæklet kartoffelvarmer

Sidste år lavede jeg Karen Klarbæks fine kartoffelvarmer, som jeg forærede min mor og svigermor i pakkekalender. 
Nu er det ikke fordi vi spiser specielt mange kartofler herhjemme (faktisk aldrig), men synes den er så fin, og så er den perfekt til at holde morgenbrødet varmt i weekenderne :-) Jeg har haft lidt svært med at komme igang, hvilket ofte sker, når jeg skal hækle noget jeg har hæklet før. Det er jo altid sjovest at hækle nye og spændende ting. Men nu lykkedes det, langt om længe! Og samtidig fik jeg også givet min gamle "brødkurv" en makeover. Se opskriften på det hæklede betræk til brødkurven hos Lutter idyl.













Græskarsuppe

Hjemmelavet græskarsuppe

Denne her græskarsuppe er super nem at lave i den travle hverdag og virkelig lækker cremet. Chilien kan varieres alt efter hvor spicy en suppe man ønsker, men synes personligt at den skal have lidt "bid". 


Opskriften er til 2 personer.


Ingredienser


3 fed hvidløg
1 rød chili el chilipulver
1 løg
1/2 liter grøntsagsfond
1 Hokkaido græskar
Saften af en halv citron
1 laurbærblad
1/4 liter piskefløde

Fromaige frais el. Creme fraiche til servering

Hvidløg, løg og chili snittes/hakkes. Hokkaido vaskes grundigt og hakkes i mindre stykker (med skal). Svits hvidløg, løg, chili og hokkaido i et par minutter. Tilsæt fonden samt et laurbærblad og kog til hokkaidoen er mør (tager ca 30-45 min). Blend det hele til suppen er cremet og tilsæt fløden. Smag til med citronsaft, salt og peber. Evt chili hvis suppen ikke er spicy nok.


Server med en skefuld fromaige frais og et lækkert hjemmebagt flute.